Pianisten Bill Evans er en af de største stilskabere jazzen har set. Da han først havde fundet skabelonen var vejen afstukket for Evans. Han havde trioen som det foretrukne element. Her havde han karrieren igennem flere store bassister ved sin side. En af dem var Eddie Gomez, der lige har gæstet Danmark, hvor han spillede sammen med Carsten Dahl. En anden af de markante bassister som Evans arbejdede sammen med var Chuck Israels, der overtog pladsen efter Scott LaFaro i 1961 og holdt den indtil 1966.
Israels er aktuel med en trioplade sammen med danske Thomas Clausen ved flygelet og den amerikanske guitarist Steve Brown. Clausen og Israels kan deres Bill Evans. De har tidligere lavet hyldestpladen For Bill sammen med Kresten Osgood. Indspilningerne til den plade fandt sted i 2003 men blev først udsendt i forbindelse med en række koncerter på Montmartre sidste år, hvor Osgood var skiftet ud med Karsten Bagge.
Når trommeslagerens plads er overtaget af en guitarist som her, giver det af indlysende grunde nye klangbilleder og solomuligheder. Selv om Bill Evans lavede et par duoplader sammen med guitaristen Jim Hall var det uden bassist. Israels samarbejde med Clausen går i en lidt anden retning. Den melankolske, let impressionistiske stemning er der stadig. Clausen har lavet et arrangement af Ack Värmland... Mens Steve Brown har lavet et par arrangementer af nogle standards og desuden er der et par af hans egne numre. Pladen indledes John Lewis' Two degrees east, three degrees west, der er en god klassisk jazzmelodi. Det er blevet til en velfungerende møde mellem europæiske musiktraditioner (Thomas Clausen) og behagelig swinginflueret bebop guitar fra Steve Brown. Chuck Israels er manden i midten der får det hele til at hænge sammen.
Israels er aktuel med en trioplade sammen med danske Thomas Clausen ved flygelet og den amerikanske guitarist Steve Brown. Clausen og Israels kan deres Bill Evans. De har tidligere lavet hyldestpladen For Bill sammen med Kresten Osgood. Indspilningerne til den plade fandt sted i 2003 men blev først udsendt i forbindelse med en række koncerter på Montmartre sidste år, hvor Osgood var skiftet ud med Karsten Bagge.
Når trommeslagerens plads er overtaget af en guitarist som her, giver det af indlysende grunde nye klangbilleder og solomuligheder. Selv om Bill Evans lavede et par duoplader sammen med guitaristen Jim Hall var det uden bassist. Israels samarbejde med Clausen går i en lidt anden retning. Den melankolske, let impressionistiske stemning er der stadig. Clausen har lavet et arrangement af Ack Värmland... Mens Steve Brown har lavet et par arrangementer af nogle standards og desuden er der et par af hans egne numre. Pladen indledes John Lewis' Two degrees east, three degrees west, der er en god klassisk jazzmelodi. Det er blevet til en velfungerende møde mellem europæiske musiktraditioner (Thomas Clausen) og behagelig swinginflueret bebop guitar fra Steve Brown. Chuck Israels er manden i midten der får det hele til at hænge sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar