Pladen bliver lagt i afspilleren med en vis jazznational stolthed. Den italienske pianist Stefano Bollani har nu udgivet sin fjerde plade sammen med danskerne Jesper Bodilsen og Morten Lund. Siden de lærte hinanden at kende i Enrico Rava’s Jazzpar orkester i 2002 og efterfølgende lavede en trio, der oprindeligt hed Jesper Bodilsen Trio, har de spillet et hav af koncerter sammen. Selvfølgelig primært i Danmark og i Italien. Sidste år gik turen også til USA, hvor der var tid til et besøg i det legendariske Avatar studio, hvor James A. Farber sidder ved mixerpultens knapper. Til forskel fra tidligere, var der denne gang indskrevet et par gæster. Endda et par stykker fra den helt tunge kunstneriske vægtklasse. Guitaristen Bill Frisell og saxofonisten Mark Turner sætter begge deres tydelige præg på pladen, der som den første fra trioen udelukkende indeholder originalmusik fra Bollani.
Det er en glædens plade. Det er den glade og alvorlige italienske klovn Bollani der sprutter og spræller af liv. Pladens åbningsnummer Easy healing er i et afrikansk humør, hvor Frisell spiller jazzet vestafrikansk guitar. Det er ikke lalleglad musik. Det er jazz med tydelige intentioner om at skabe en god stemning, hvor der er plads og tid til eftertanke, som på nummeret Vale. Bodilsen og Lund har et særligt makkerskab med Bollani. Deres indbyrdes kommunikation er endnu en gang en fornøjelse. Det er også det eneste problem jeg har med denne plade. Jeg er kæmpefan af deres tre meget forskellige trioplader og mener ikke at det ville være overkill med en fjerde trioplade på over 10 år. Lidt mere af det rendyrkede og unikke Bollani-Bodilsen-Lund triospil måtte der godt have været plads til. Turner og Frisell er ikke anonyme medspillere, de er med til at sætte dagsordenen på pladen. Så når det endelig skal være, så er det velkomment at det er Frisell og Turner der kigger indenfor. Her er musik med luft, plads og virtuositet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar